close
Mode

Nogle Gange Betaler det sig med Modemærker

Verden er et ganske kompliceret sted, og der er mange ting vi hele tiden skal tage stilling til. Det kan derfor være fristende, at lave nogle mentale genveje. Når det kommer til tøj og mode, så har forskellige mennesker meget forskellige genveje. Hvis man går rigtigt meget op i, hvordan man ser ud, så er det en udbredt mental genvej, at købe tøj fra de store og kendte modemærker. Det er nemlig en slags garanti for, at ens tøj er moderigtigt, og at man vil passe ind i tidens trend. Man kan selvfølgeligt godt være med på moden, uden at gå efter de anerkendte modemærker: det kræver bare mere tid og energi. Hvis mode er din helt store interesse, så følger du nok så godt med, at du har opbygget en stærk intuition for tøj og mode. Det betyder at du kan møde op i din lokale genbrugsbutik, og finde en helt masse gammelt tøj, der vil passe perfekt ind i den nuværende mode. Du behøver altså ikke at kigge på mærkerne eller priserne. Du har så godt styr på, hvad det moderne look er, at du selv kan sammensætte det. Det er selvfølgeligt en smart evne at have, da det giver dig langt større kreativ frihed. Du kan kombinere ting på kryds og tværs, og sammensætte dit helt eget look, som stadig er moderigtigt. Du kan selvfølgeligt også spare mange penge på den måde, da du ikke behøver at købe den nyeste kollektion, eller nøjes med de anerkendte mærker. Hvad du sparer i penge bruger du dog i tid. Det er derfor kun en farbar tilgang, hvis du allerede har en kraftig interesse for mode, og nyder at følge med i udviklingen.

En anden mental genvej omkring mode er, at tøj bare skal være funktionelt. Her forkaster man altså det æstetiske aspekt af moden, og siger at det er ligegyldigt. De færreste er helt så ekstreme: selvfølgeligt må tøjet gerne være flot og præsentabelt. Men det er ikke noget vi ønsker at betale en helt masse penge for. Folk i denne kategori fristes nogle gange til, at gå udenom modemærkerne. Det kan nemlig godt ligne en mental genvej til ikke at betale overpris for tøjet. Alle de andre mærker koster jo mindre, så hvorfor overhovedet overveje modemærkerne?

Men i den genvej overser man, at modemærkerne har fokus på langt mere, end bare tidens trend. De store modemærker er ikke blevet populære, bare fordi de er hurtigt ude med nye designs. Nej, det handler i langt højere grad om, at de er i stand til at producere tøj med et tidløst design og af høj kvalitet. Jakker til mænd fra de kendte modemærker er et godt eksempel. De har stort set altid et tidløst look, som vil holde sig moderne i mange år. Samtidig er kvaliteten i top. Det betyder, at du ved at købe en jakke fra et modemærke, har en kvalitetsjakke der ikke behøver at blive skiftet i mange år. Nogle gange betaler det sig altså, at gå efter modemærkerne.

modpress

Forfatteren modpress

Efterlad en kommentar