close
Livsstil

Overkom Frygten for Nye Emner ved at Dykke Ned i Dem

Jeg lærte aldrig rigtigt at svømme som barn, og det betød at jeg i mange år ikke har været særligt tryg ved vandet. Det er ikke fordi jeg er skrækslagen eller noget som helst, og jeg har da også nydt en tur på stranden hist og her. Jeg holder mig dog til at være i den del af vandet, hvor jeg kan nå jorden – eller bunden på poolen – med begge ben. Det var en frygt der af og til godt kunne være lidt irriterende, specielt når man var på ferie med venner og familie der havde lært at svømme. Men jeg vidste ikke rigtigt hvad jeg skulle gøre ved det. Jeg havde ikke lært at svømme som barn, og nu var jeg jo bange for vandet – hvordan i alverden skal man så lige lære det?!

Hvis du selv har lært at svømme som voksen, så kender du nok allerede svaret. Ellers kan du nok også regne det ud. Man er ganske enkelt nødt til, bare at dykke ned i det og komme i gang. Jeg hyrede mig en svømme instruktør, og havde nok på en eller anden vis bildt mig selv ind, at man nok kunne lære at svømme på land før man skulle ud i vandet. Men næh nej, vi hoppede i poolen med det samme, og begyndte at bevæge os ud i den dybe ende!

Men det giver jo egentligt sig selv. Der er en enorm forskel på teori og praksis, og hvis man udelukkende begraver sig i teorien, så ender man med at misforstå noget eller i hvert fald ikke være særligt god til at føre tingene ud i praksis. Det er dog fristende for folk som mig, med en vis angst for nye ting, at begrave sig i bøgerne frem for at springe ud i det. Man føler man lærer noget og kommer tættere på sit mål, og så helt uden at sætte sig selv i fare! Men der er lige meget hvor mange bøger du har læst: de kan ikke lære dig at svømme. Faktisk kommer al den overflødige teori faktisk bare til at forvirre dig når du er ude i det.

Det var en stor lektie for mig, og det er noget der har haft indflydelse på hvordan jeg kaster mig ud i alle andre former for nye emner. Da min gamle bil skulle pensioneres, og jeg stod overfor at skulle vælge imellem en Renault Megane og en Renault Scenic, kunne jeg mærke angsten dukke op igen. Jeg ved ikke særligt meget om biler. Jeg følte en enorm lyst til at læse op på begge biler, og måske lige tage et hurtigt studier i biler og mekanik… Men jeg stoppede mig selv. Det var handling der skulle til, ikke læsning. Så jeg tog en prøvetur i begge biler, stillede en række spørgsmål, og valgte så den bil der passede bedst til mig.

modpress

Forfatteren modpress

Efterlad en kommentar


Warning: Cannot assign an empty string to a string offset in /var/www/justashop.dk/modpress.dk/wp-includes/class.wp-scripts.php on line 447

Warning: Cannot assign an empty string to a string offset in /var/www/justashop.dk/modpress.dk/wp-includes/class.wp-scripts.php on line 447