close

Fritid

Fritid

Det Betaler sig med en Specialiseret Cykel

closeup-sports-bicycle-s-front-set-handles-shot-black-white

Jeg er typen der altid har tænkt, at en cykel bare er en cykel. Jeg går ikke specielt meget op i cykler, og det bliver nok aldrig en hobby for mig. Det betyder også, at jeg aldrig rigtigt har lagt mærke til de forskellige typer af cykler der findes. Jeg ved selvfølgeligt godt, at der er noget der hedder en ”mountainbike”, og at den adskiller sig fra en ”bycykel”. Jeg kan også hurtigt kigge på de navne, og lave et udmærket bud på, hvad hver type af cykel er designet til. Men for at være helt ærlig, så har jeg aldrig givet disse forskelle den helt store vægt. Igen: for mig var en cykel bare en cykel.

Et godt eksempel på problemet med denne tankegang finder vi, tilbage i min universitetstid. Som studerende på SU var det begrænset hvor jeg havde råd til at bo, så min lejlighed lå et stykke væk fra universitetet. Det betød at jeg hver morgen sprang på cyklen, for at komme ind til undervisningen. Det var en meget sund vane, og det gjorde mig helt sikkert mere vågen, end en kop kaffe gør.

Jeg var så heldig, at min far havde givet mig hans gamle cykel, før jeg flyttede. Det var ikke nogen specielt god cykel. Den var ufatteligt tung, havde det typiske farmor-sæde, og en ganske grim kurv på styret. Men igen: jeg så en cykel som værende en cykel. Det var hårdt arbejde at køre rundt på den tunge cykel, men jeg formåede at komme frem og tilbage. Selv den grimme kurv endte med at være praktisk i weekenderne, når der skulle fragtes en masse øl hen til festerne.

Efter en god bytur var min cykel dog pludseligt ikke til at finde. Jeg føler mig 99% sikker på, at jeg havde låst den, men den var alligevel væk. Cykeltyverier er desværre hverdag i min studieby, og der var ikke rigtigt noget jeg kunne gøre ved det. Så jeg måtte ud for at købe mig en ny cykel. Jeg havde begrænsede med midler, så jeg kigge efter brugte cykler. Der var en anden studerende der solgte sin gamle mountainbike til en fornuftig pris, så den købte jeg. Det var ren asfalts-vej mellem min lejlighed og universitetet, så en mountainbike gav ikke specielt god mening. Men igen: jeg var ganske ignorant overfor, at der var forskellige typer af cykler.

Den nye mountainbike var lettere, end min gamle bycykel. Til gengæld var dækkene bredere, og gearene var rimeligt frustrerende at bruge inde i byen. Det var en anden frustration, end med bycyklen, men samlet set på samme niveau. Jeg troede bare det var sådan cykler var.

Det var først da min mountainbike også blev stjålet, ogjeg faldt over et godt racercykel tilbud, at det hele ændrede sig. For første gang kørte jeg på en cykel, der var designet perfekt til det underlag, jeg kørte på til hverdag. Cyklen var let og hurtig, og den var en absolut drøm at køre på. Det var den dag jeg lærte, at det betaler sig med en specialiseret cykel.

Læs mere
Fritid

3 tips til ferie med vand

family-with-two-kids-enjoying-their-day-swimming-pool

Er du bare helt skør med vand og ville du ønske, du var født som fisk? Så læs med her, hvor vi giver dig tre gode tips til, hvad du kan gøre, hvis du elsker at holde ferie med eller i vand.

Der er mange muligheder for at plaske, f.eks. ved at tage på spa Nordjylland, men der findes også andre løsninger, du kan overveje. Det ser vi nærmere på her, hvor du kan læse om både spa, dykkerferie og sejlerferie.

Det kan du overveje

Spa

Luksusmåden at tage på vandferie på, må helt afgjort være spa Nordjylland. Her kan du boltre dig i stedes spafaciliteter som f.eks. dampbad, sauna eller bare ligge og flyde i de forskellige bassiner. På spa Nordjylland kan du, udover at nyde vandet også gå opdagelse i denne nordligste landsdels smukke natur.

Dyk

Hvis spa Nordjylland ikke lige er sagen, kan det være, du er mere hooked på en dykkerferie. Hvis du ikke allerede har et gyldigt dykkercertifikat, kan du købe en ferie, hvor du tager det. Du kan naturligvis også vælge blot at snorkle, det kræver intet certifikat, men med flasker kan du dykke langt ned under vandoverfladen og se flotte fisk, planter og måske et vrag.

Sejlerferie

Er der en lille Troels Kløvedal gemt i dig, og har du lyst til at komme ud på de blå oceaner kan du tage på sejlerferie. Måske kender du nogen, der har en båd, så kan du prøve, om du kan komme med som gast. Med lidt instruktion og learn-as-you-go kan du fint bidrage til sejladsen. Om ikke andet kan du tilbyde at lave mad ombord og på den måde være til nytte. Inden du hopper i sejlerskoene og går ombord, skal du måske lige overveje, hvor søstærk du er. Det kan blive en lang tur over Atlanten med hovedet nede i en balje.

Der er altså nok at vælge i mellem, hvis du længes efter ferie med vand. Skulle ovenstående muligheder ikke falde i din smag, kan du naturligvis blot sætte kursen mod den nærmeste strand og hoppe i bølgerne.

Læs mere
Fritid

Hurtig Introduktion til at Spille Padel

woman-playing-padel

Hvis du godt kunne tænke dig at dyrke noget sport, men finder de populære sportsgrene kedelige, så er der godt nyt. Det er nemlig muligt at spille en relativt ny sport her i Danmark. Spillet hedder Padel, og det minder ret meget om tennis. Der er dog nogle væsentlige forskelle, som gør Padel til et ganske unikt spil. Jeg er selv rigtig stor fan af Padel, og finder det personligt langt sjovere, end almindelig tennis.

Padel er en sport, der spilles med ketsjer, ligesom tennis er. Man bruger dog et særligt padel bat i stedet for den normale tennisketsjer. Padel battet adskiller sig fra den traditionelle tennisketsjer ved at den ingen strenge har. Det er i stedet en fast overflade, med en række huller i. Et padel bat er desuden kortere end en tennisketsjer.

Banen hvorpå man spiller padel ligner også en tennisbane ved første øjekast. Til forskel fra tennis, så er der dog vægge hele vejen rundt om banen. Disse vægge bruges aktivt, når man spiller padel. Du kan eksempelvis skyde bolden ind imod væggen, hvorfra den så kan ramme ind på modspillerens banehalvdel. Der er altså en ekstra dimension til spillet, som man ikke finder i tennis. Baner til padel er desuden kun to tredjedel af størrelsen for en standard tennisbane.

Det er selvfølgeligt svært at spille Padel, hvis man ikke har adgang til en bane. Forsøger man at spille på en almindelig tennisbane vil man hurtigt blive frustreret over manglen på vægge, og den meget større bane. Selvom Padel er forholdsvist nyt herhjemme, så har vi faktisk et par padelbaner rundt omkring i landet. Den første blev etableret i Fredericia tilbage i 2007.

Du skal selvfølgeligt bruge noget udstyr, for at kunne spille padel. Du kan få et udmærket begynder-bat til padel for omkring 500 kr, mens de mere professionelle koster over 2.000 kr. Det er altså en sport man let kan komme i gang med, og hvor man hele tiden kan udvikle sig.

Da det ikke rigtigt er muligt at spille padel alene, kan det godt betale sig at finde en klub eller lignende. På den måde har du også let adgang til en bane, og kan måske endda låne noget udstyr i starten. Hvis du kontakter den danske padel-forening vil de næsten med sikkerhed kunne sætte dig i kontakt med nogen, der kan hjælpe dig i gang. Folk der spiller padel går typisk rigtigt meget op i deres hobby, og er glade for at kunne dele denne glæde med andre mennesker. Det er også klart den sjoveste måde at lære reglerne og de forskellige teknikker på. Padel er en sjov og social aktivitet, som samtidig giver godt med motion. Jeg håber inderligt, at denne introduktion til at spille Padel vil inspirere dig til at prøve det.

Læs mere