close

Bolig

Bolig

Derfor Bør Alle Hjem Have en Værktøjskasse

photo-1585569695919-db237e7cc455

Da jeg var barn, var det nærmest en tradition, at ens far hjalp én med at sammensætte en værktøjskasse. Så havde man den, når man selv flyttede hjemmefra, og var altså godt klædt på til at løse en masse forskellige problemer, der kan ske at opstå, i et hjem.

Det ser dog ikke længere ud til a være helt så udbredt, og det mener jeg så absolut er en skam. Jeg er nemlig af den klare overbevisning, at alle hjem bør have en værktøjskasse. Det ville nemlig kunne gøre livet lettere for rigtigt mange mennesker, og samtidig spare dem for en helt masse penge.

Jeg tror at den primære grund til, at mange hjem i dag ikke har en værktøjskasse, er, at det ikke længere er strengt nødvendigt. Da jeg var ung, så var man nogle gange nødt til at kunne klare tingene selv. Der var ikke altid en lokal blikkenslager man kunne ringe til, og selv når der var, så var det penge man havde brug for til andre ting. Man var altså nødt til at ordne tingene selv, og for at kunne gøre det, så var man selvfølgeligt nødt til at have en værktøjskasse.

Men i dag lever de fleste et liv, der ser lidt anderledes ud. Byerne er blevet større, og det betyder, at de fleste mennesker i dag bor forholdsvist tæt på blikkenslagere og andre folk, som kan løse problemer for dem. Vi er samtidig blevet mere specialiserede i vores jobs, og det betyder overordnet set højere lønninger, og mindre interesse i at løse ting udenfor ens felt. Det er altså ikke bare muligt  at betale andre for at løse problemerne: det er også noget, folk har råd til, og umiddelbart hat lyst til.

Men bare fordi det føles som om, at det er lettere, bare at få en professionel til at håndtere problemet, så er det faktisk langt fra tilfældet. Der er mange problemer i et hjem, som kan løses på få minutter, hvis man har det rette værktøj liggende. Hvis du skal have en håndværker ud til at løse det, så tager det altså betydeligt længere tid. Du er nødt til at ringe til håndværkeren, og forsøge at forklare problemet på en måde, som vedkommende kan forstå. Så skal du måske forhandle lidt på prisen, og derefter aftale et tidspunkt. Du er så nødt til at sikre dig, at du kan være hjemme når håndværkeren ankommer. Måske er vedkommende nødt til at udsætte opgaven, og så skal du igennem hele den mølle. Det koster altså både tid og penge at få andre til at gøre arbejdet for én, og det er ikke altid godt givet ud.

Jeg anbefaler derfor, at du sammensætter en god værktøjskasse i dag. Det er meget simpelt: køb en skruemaskine eller skruetrækker der bruger bits. Nu kan du skrue i stort set hvad som helst. Anskaf dig så en lille sav, der kan klare både træ og metal: nu er der næsten ikke det, du ikke kan save i. Sidst, men ikke mindst, så anskaf dig en god hammer. Nu vil du selv være klædt på til at løse 70% af problemerne i hjemmet. Hvis du ikke ved hvordan, så kan du hurtigt findes guides og videoer på internettet.

Læs mere
Bolig

Vælg den rigtige type krydsfiner til projektet?

photo-1525034687081-c702010cb70d

I 1930’erne blev teknologien til fremstilling af krydsfiner, udviklet. Og fremstilling af træplader med en god fleksibilitet og styrke, gav et boom i forhold til mange ting som byggeri og møbler. Det bruges krydsfiner stadig til i dag, dog i forskellige typer til forskellige formål.

Hvad er krydsfiner?

Krydsfiner er laminerede plader, der er fremstillet af mange lag af tynd finèr, som er limet sammen. Fìner lagene er lagt vinkelret ovenpå hinanden, så fibrene gør krydsfineren utrolig stærk.

Fremstillingen af krydsfiner foregår på forskellige måder. For du finder forskellige typer, der er fremstillet til sit specifikke formål. Normalt bruger man 1 til 3 lag finèr, mens andre måske bruger 8 -10 forskellige træsorter.

Limen i krydsfiner afgør, om krydsfiner er velegnet til udendørs eller indendørs brug. Lim der ikke kan tåle vand, gør ikke krydsfineren velegnet udendørs. Mens lim der kan tåle vand, kan bruges til udendørs projekter.

Hvorfor krydsfiner?

Den store fordel ved krydsfiner er styrken. Det er en meget hård træplade, der er meget svær at knække og samtidig ganske smidig at arbejde med.

Helt ligesom krydsfiner har sin store fordel i, at du hurtigt kan få noget fra hånden med de store plader.

Hvad bruges det til?

Krydsfinèr kan bruges til rigtig meget, men bruges hovedsagelig til formspændte møbler, køkkenelementer, lofter, tagbeklædning, underlag til gulvbelægning og beklædning af huse.

Men du kan også bruges krydsfiner til stort set alt andet.

Typer af krydsfiner?

Når du skal finde krydsfiner, skal du købe efter behovet. For der findes rigtig mange typer krydsfiner i forskellige træsorter, arter, tykkelser og styrker. Her er de gængse typer: Vandfast krydsfiner, tagkrydsfiner, gulvfiner, modekrydsfiner, emballage krydsfiner og brandhæmmende krydsfiner.

Vandfast krydsfiner

Vandfast krydsfiner er ikke som navnet siger, vandfast. Du skal behandle træet, før det kan modstå vand. Grunden til at det kaldes vandfast, er limen til de forskellige lag. Limen bliver ikke opløst af vand, men de enkelte lag fìnèr kan sagtens optage vand.

Typen bruges ofte til udendørs projekter som tage, garager, skure eller til båden. Pladen er fremstillet helt på samme måde som almindelige krydsfinerplader, hvor de mest anvendte træsorter er birk og fyr.

Vandfaste krydsfinerplader inddeles i grupper i forhold til byggeri:

  • Anvendelsesklasse 1: Tørre omgivelser
  • Anvendelsesklasse 2: Periodiske fugtige omgivelser
  • Anvendelsesklasse 3: Hyppige fugtige omgivelser
Læs mere
Bolig

Sådan Får du Boligen til at Ligne en Million før Fremvisning

pexels-photo-1090638

Vi ved alle sammen godt, at førstehåndsindtrykket er vigtigt. Andre mennesker danner sig et indtryk af, og en mening om, hvem vi er, allerede 5 sekunder efter de har set os for første gang. Derfor arbejder vi helt naturligt på at skabe et godt førstehåndsindtryk: vi klæder os pænt på, smiler og opfører os pænt. Men vidste du, at en lignende proces finder sted, når folk er ude for at se en bolig?

Hvis du er i gang med at sælge en bolig, så er det vigtigt at vide, at førstehåndsindtrykket også er utroligt vigtigt her. Mange tror ikke, at det umiddelbare indtryk er særligt vigtigt, at det jo ville være irrationelt at træffe en købsbeslutning af den størrelse baseret på de første få sekunder. Men vi mennesker er nu slet ikke så rationelt indrettede, som man skulle tro. Tænk over det: det samme gør sig jo gældende med mennesker. Er det ikke mindst ligeså irrationelt at dømme en person ud fra, hvilken mavefornemmelse vi kunne danne os på de 5 første sekunder? Det kunne jo sagtens være en person der bare har en dårlig dag, men som ellers ville være den perfekte ven eller partner for dig. Der er jo en grund til at vi siger at man ikke skal dømme en bog på dens omslag – men gør det alligevel. Selv når der er tale om noget rigtigt dyrt, som købet af et hus, så kan vi ikke helt lade være med, at lade førstehåndsindtrykket have en enorm betydning. Derfor er det du, som sælgere eller fremviser, er nødt til at tage seriøst.

Så hvordan sikrer man sig et godt førstehåndsindtryk af en bolig? Det afhænger selvfølgeligt både af boligen og af den potentielle køber. Folk har trods alt forskellig smag, og nogle er mere sensitive end andre. Eftersom du ikke kan komme til at kende alle købere på forhånd, så er dit bedste bud at få boligen til at være så generelt attraktiv som muligt. Det gode i den sammenhæng er, at du så kan bruge din egen mavefornemmelse til at guide dig – og at du eventuelt kan bede familie og venner om at hjælpe.

Overvej hvad det første den potentielle køber kommer til at se er. Det er nemlig ikke nødvendigvis fordøren. Kan de se noget af boligen fra det sted, de parkerer deres bil? Hvad er det første eller mest opsigtsvækkende de kan se? Du skal sikre dig at dette, uanset hvor umiddelbart ligegyldigt eller ubetydeligt det er, ser godt ud. Hvis de derefter skal åbne en låge, eller gå igennem en have, for at komme hen til fordøren, så sørg også for at disse er præsentable og velholdte.

Sørg også for at have en Tilstandsrapport klar i god tid, så du selv kan gennemgå de områder der er beskrevet i den. Et problem kan sagtens se værre ud end det er. Igen kan du ikke regne med, at en potentiel køber vil bedømme det ud fra karakteren i tilstandsrapporten: hvis det ser slemt ud, så vil det vægte langt tungere i deres beslutning, end det reelt burde.

Læs mere
Bolig

Sådan Øger du Nemt Værdien af Din Bolig

photo-1485819196298-11222a657b31

Hvis du er i den samme økonomiske situation, som den gennemsnitlige dansker, så er dit største finansielle aktiv sandsynligvis din bolig. Det er den dyreste ting vi ejer, og nok også den dyreste ting vi nogensinde kommer til at eje. Som du nok er klar over, så bør man dog ikke se sin bolig som en traditionel udgift. Det er ikke noget man bare har købt, bruger, og så ikke har længere. Din bolig vil altid holde en vis form for værdi, og det betyder at dine penge ikke er forsvundet: de er blot bundet op i din bolig. Du kan få dem tilbage igen – mere eller mindre – ved at sælge dit hus. Du kan også stille hjemmet i sikkerhed hos en låneudbyder, som eksempelvis din bank, og på den måde gør bruge af den værdi du råder over.

Det betyder også, at du med fordel kan kigge på din bolig som en investering. Det er altså ikke en forbrugsudgift, og det er heller ikke bare en opsparing. Du kan tjene penge på din bolig. Hvis du var snedig, eller heldig, at købe dit hus mens boligmarkedet var i bund, så er værdien steget sidenhen, og din investering er vokset. Selv hvis du ikke har været så strategisk at handle med det for øje, så kan du nemt have været heldig, at boligpriserne er steget siden du købte dit hjem. Det er dog de færreste der har lyst til at spekulere i at sælge sit hus hver gang man mener markedet har nået toppen, og købe et nyt hver gang markedet er i bund. For det første er det ganske risikabelt, og for det andet betyder det jo at man skal flytte i tide og utide. De fleste bliver derfor boende så længe de har lyst, frem for at spekulere i boligmarkedet på den måde.

Men der er nogle nemme ting du kan gøre for, at øge værdien af din bolig, uden at skulle sælge eller flytte. Energimærkning af huse er blevet standard i dag, og du kan sandsynligvis hurtigt finde energimærket for dit hus frem. Her vil du kunne se hvor energieffektiv din bolig er, og samtidig en række ting du ville kunne ændre ved din bolig for, at gøre den endnu mere energivenlig. Sådan en forandring vil spare dig penge i det lange løb, fordi de løbende udgifter til strøm og varme bliver sænket, når din bolig er mere effektiv. Det kan samtidig øge værdien og den potentielle salgspris for din bolig ganske betydeligt, fordi danskerne i stigende grad går op i energieffektivitet og det, at have en minimal negativ effekt på miljøet.

Små skavanker rundt omkring, som måske ikke har nogen praktisk betydning, kan det også godt betale sig at ordne. Mange bække små, som man siger, og det gør specielt noget ved helhedsindtrykket af hjemmet. Hvis du engang skal sælge i fremtiden, kan det altså gøre en stor forskel på hvor hurtigt du kan sælge, samt hvor meget en køber vil være villig til at betale.

Læs mere

Warning: Cannot assign an empty string to a string offset in /var/www/kuponkarma.de/modpress.dk/wp-includes/class.wp-scripts.php on line 492

Warning: Cannot assign an empty string to a string offset in /var/www/kuponkarma.de/modpress.dk/wp-includes/class.wp-scripts.php on line 492