close
Mode

Dansk Mode Fanatiker Kigger Mod Japan

Vi har talt med Johanne Schneider, der er selvudnævnt mode fanatiker. Vi har spurgt ind til hvordan man ikke bare holder sig opdateret omkring hvad der er moderne, men kommer på forkant med tingene, og kan spå succesfuldt om nye trends, før de overhovedet rammer landet.

Men lad os starte med hvorfor, man overhovedet ville være interesseret i den slags. Johanne fortæller, at de fleste personer der går op i mode, primært bare gerne vil følge moden. Når man klæder sig på i moderne tøj, så kommunikerer man et samhørsforhold til sin omverden, og signalerer samtidig at man er intelligent omkring de sociale konstruktioner og er villig til aktivt at deltage. Det er de færreste mode-interesserede der tænker sådan om moden, men det er en af de ting, der adskiller den mode-interesserede fra mode-fanatikeren: den sidstnævnte har dykket dybere ned i ”hvorfor”-spørgsmålet, og har derfor en bedre grundforståelse for hvad mode handler om, og hvorfor den driver os.

For en fanatiker er det ikke længere nok at følge moden. Som Johanne fortæller, så bliver man nemlig hurtigt klar over, at nogen er nødt til at drive moden. Hvis der ikke var nogen der aktivt drev moden fremad, så ville den nemlig forsvinde. Mode eksisterer kun som fænomen, fordi det er flydende og i evig forandring. Hvis moden pludseligt stoppede, og det samme tøj forblev ”moderne” for evigt, så ville ordet slet ikke give mening. Det tøj vi har på ville ophøre med at være en form for kommunikation: det ville bare være tøj. Alle ville have det samme på, uanset ens sociale status eller forståelse. Nogen er derfor nødt til at rejse sig og sikre, at mode forbliver et levende og evigt foranderligt fænomen. Johanne er en af dem, der frivilligt har påtaget sig den opgave.

Johanne har eksempelvis øjnene rettet imod Japan lige nu. Hun fortæller os nemlig, at den danske mode ofte er ”importeret”: noget bliver stort i et andet land, nogle danske mode fanatikere tager det tidligt til sig, og så rammer det pludseligt hele landet. Vi har set det flere gange med franske og italienske designere, men de er efterhånden blevet så mainstream, at der er brug for noget nyt og spændende.

Johanne har en Kenzo sweatshirt på, og fortæller, at det var den der inspirerede hende til at kigge imod Japan. Det eksklusive tøj fra Kenzo er nemlig begyndt at brede sig rigtigt meget i Danmark, og flere danske tøjbutikker fører mærket: ”Det er typisk et tegn på, at den danske befolkning er begyndt at åbne op for nye stilarter” fortæller Johanne. Hvis Kenzo kan slå igennem herhjemme, så må det være fordi Japan har noget nyt og spændende at byde på, som danskerne hungrer efter. Johanne er derfor lige nu på udkig efter hvad der rør sig i Japan, og håber på at kunne være en af de første til at sætte den næste danske trend.

modpress

Forfatteren modpress

Efterlad en kommentar